Fravalg i forhold til tilvalg af it i skolen

I de forgange dage har der været godt gang i debatten. Jeg skrev for lidt over en uge siden et åbet brev til borgmesteren i Lyngby-Taarbæk kommune, som samtidigt blev sendt til den lokalavisen ”Det Grønne Område”.

Ikke overraskende gav pressen mit åbne brev en ekstra vinkling i forhold til indholdet. Vinklingen var måske nok hårdere end jeg havde ventet, men det er altid en risiko man må løbe når man stikker hovedet frem.

Måske det var det samme, der skete da kommunen gik til pressen med, at man havde valgt OpenOffice til skolerne, for overskriften blev ikke ”kommunen vælger OpenOffice”, men derimod ”Kommunens skoler kvitter Microsoft”.

Det var med andre ord fravalgtet, som kom i første række og desuden kunne man læse en række misvisende information omkring årsagen til fravalget, herunder misvisende eller i hvert fald ufuldkomne informationer om pris og kvalitet ved det som var blevet valgt fra, nemlig Microsoft Office. Det var det at man talte om et fravalg og det, at fravalget blev begrundet på en misvisende måde, som fik mig til at gribe tasterne.

Reaktionerne

Tilbage til den pressemæssige vinkling. Overskrifter som ”Microsoft Angriber kommune” og ”Balleden om Microsoft-angreb tager til” fik ikke overraskende flere debatører op af stolene. På Computerworld skrev en læser:

Jasper ... du er FANDME pinlig.
Jeg har skrevet det andetsteds, men hvis du var min medarbejder så havde jeg bedt dig rydde dit skrivebord på grund af bevidst destruktiv adfærd over for kompagniet.

På bussiness.dk kunne man læse:

Lyngby Taarbæk kommune har helt ret. Microsoft skulle skamme sig, det er en primitiv og dinosauragtig opførsel.
Så fat det dog - der er GODE og RELLE og GRATIS alternativer til Microsoft Office.

Heldigivs har der også været mere balanceret ryster, så som:

Jeg må atter en gang konstatere, at der er mange mennesker, der ikke forstår at forholde sig opjektivt til denne form for materiale. Den Microsoft ansatter Jasper Bojsen har en titel der tydeligt fortæller hvorfor, hvilket jeg har meget nemmere ved at respektere, end de resterende udtalelser mere ligner den form for udtalelser, personer, der ser Microsoft som "The evil empire", snarere end den virksomhed, som Microsoft er.Og det er en synsvinkel jeg ikke forstår og ikke finder den store sympati for!

Eller fra Computerworld:

Først og fremmest vil jeg gerne rose Jasper Bojsen for at deltage her i ComputerWorlds debatforum. Erfaringerne viser, at man virkelig skal kunne argumentere for sig for ikke at blive løbet over ende her. Så det synes jeg tyder på, at Jasper gerne vil dialogen - ros for det

Det kniber lidt med fagligheden

Der var rigtig nok flere negative kritiske udmeldninger end der var balancerede kommentarer, men det er nu heller ikke så usædvanligt. Lige så lidt, som forholdet mellem de to tilgange er repræsentative for, hvad der bliver ment mellem det store flertal, som ikke melder sig i debatten.

Gældende var det dog, at meget af den negative kritik ikke så meget gik på selve sagen eller forholdte sig til konkrete faglige argumenter eller indholdet i det åben brev, men derimod gik på om det overhovedet var i orden at jeg gik ind i debatten.

Med andre ord, mener disse debatører ikke at en virksomhed skal indgå i en åben debat, som indledningsvis præsenteres, som et fravalg af netop denne virksomheds produkter. I hvert fald ikke hvis virksomheden er Microsoft. Dette er naturligvis en holdning, som man kan have og jeg respekterer da også fint, at nogen har den holdning, men som det fremgår her og andre steder så er min egen holdning en anden.

Hvorfor ser vi sjældent virksomheder deltage i denne type debat?

Det er korrekt at man sjældent ser virksomheder gå i pressen når kunder vælger en anden leverandør, men det mener jeg nu, at der kan der være mange forskellige og rigtig gode årsager til, som ikke desto mindre ikke er relevante i denne konkrete sag.

En af de primære årsager er at at virkomsomheden af indlysende grunde ikke ønsker, at andre kunder skulle få den samme ide og derfor vælger at gå stille med dørene.

Denne forklaring kan dog ikke rigtig bruges i den konkrete sag, da kundens valg i pressen i modsætning til praksis blev fremstillet, som et fravalg af de tidligere leverandør, frem for et valg af en ny.

Der er med andre ord ikke rigtig nogen dører at gå stille med. Yderligere gælder det, at det man kunne læse om fravalget var direkte misvisende oplysninger om både pris og kvalitet i forhold til Microsoft Office. Jeg er af den klare opfattelse at hvis ikke nogen udfordrer disse forkerte oplysninger så viser erfaringen, at de får lov til at stå for troende.

Forsimplinger resulterer i misvisende oplysninger

En af de fundementale misvisende informationer man har kunne læse om er, at det pågælende valg mellem kontorpakker flere gange fremstilles alt for forsimplet, som et indkøb af dagligvarer som rugbrød og mælk.

Sagen er den, at forskellige kontorpakker naturligvis ikke kan sammenlignes på samme vilkår som rugbrød og mælk og slet ikke når det skal indgår i en læringssammenhæng. Alene det forhold, at fravalget er interessant nok til at komme i pressen understreger fint denne pointe.

Man kunne således næppe forestille sig, at llæse i pressen om en kantine, der har valgt én bagers rugbrød fra til fordel for én anden bagers rugbrød. Ligeledes kunne man heller ikke forestille sig, at historien blev fokuserede på fravalget af den oprindelige bager, samt blev begrundet med, at den nye bager kan levere rugbrødet gratis! Jeg er sikker på, at en sådan, omend helt usandsynlig historie, ville give en både spændende og ret anderledes debat. Det ændre dog ikke på, at eksemplet netop viser, at sammenlignen mellem rugbrød og kontorsoftware absolut ingen mening giver.

En kontorpakke er en kompliceret størrelse og derfor er der rigtig mange nuancer og detaljer, som må med i vurderingen af forskellige kontorpakker fra forskellige leverandører.

Jeg kender ikke den vurdering, som er foregået i kommunen. Jeg ved ikke andet om processen end hvad der står i kommunens Beslutningsprotokol, og det er ikke ret meget. Det er da heller ikke en vurdering af beslutningsprocessen, som jeg ønsker at forholde mig til. Det jeg forholder mig til er, at fravalget af Microsoft Office, som det fremstår i pressen, er fremstillet i et misvisende lys i forhold til prisen og kvaliteten af det som er blevet fravalgt. Hvis jeg eller en anden fra Microsoft ikke skulle kommentere på dette så ved jeg ikke rigtig hvem der ellers skulle gøre det?

Posted on 07-11-2009 15:02:16 by jasper

Permalink | Kommentarer (16) | Post RSSRSS comment feed | Add to Technorati Favorites |

Categories:

Har i øjeblikket 3.5 point givet af 8 læsere

  • Currently 3,5/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Performancing Metrics Blog Statistics

Kommentarer

Kommentarerne er lukkede