Microsoft er ikke open source fjenden

Trusselen mod open source kommer ikke fra Microsoft, men fra et højtråbende mindretal. Et mindretal af open source tilhængere, som i sin iver efter at fremhæve og udbrede open source, får open source til at ligne et ideologisk korstog, hvor målet helliger midlet, hvor Microsoft udfylder rollen som djævlen selv, og hvor dem som ikke hengiver sig ukritisk til den hellige ild fremstilles som vantro.

Denne sort-hvide fremstilling er i al sin ensidighed ikke repræsentativ for en virkelighed, som trods alt er langt mere kompleks og hvor der er langt flere hensyn som bør tages og opvejes i forhold til hinanden – herunder bl.a. tekniske, økonomiske og menneskelige vurderinger. Og den gør det bestemt heller ikke lettere – heller ikke for folkeskolen – at vurdere, endsige anvende open source, der hvor det måtte give mening.

Den højtråbende og ideoligiske støtte til open source trækker måske nok opmærksomhed her og nu, men jeg tror også på at den får flere til at holde sig på afstand af open source. Den skingre tone betyder desuden at den gode pragmatiske brug af open source drukne i støjen. Det er ærgerligt for os alle sammen; også for en virksomhed som Microsoft der har en mixed-source strategi. Det har aldrig været en særlig hensigtsmæssigt at dele verden skarpt op i for og imod.

Som eksempel på hvad jeg mener, behøver man blot at se den forgangne uges debat (se links til debatten længere nede) om anvendelse af open source i folkeskolen. Microsoft sammenlignes af en ivrig debattør med nazisterne, samtidig med at computerworld anklages for at være i lommen på storkapitalen generelt og Microsoft i særdeleshed. Når forældre til skolebørn i København i en artikel citeres for at foretrække Microsoft Office i stedet for OpenOffice, gøres de i kommentarerne under artiklen til hovedløse får, hvis meninger tilsyneladende ikke bør tælle selvstændigt, jf. at der af den pågældende debatør kræves lovgivning på området således at vi kan skubbe open source ned i halsen på “folket”. På samme vis generealiseres der at lærerne i folkeskolen ikke er it-inkompetente nok, og det foreslås sågar, at en offentlige ansat i folkeskolen ”udskiftes”, hvis vedkommende ikke umiddelbart besidder kompetencerne til at supportere OpenOffice! Det er en hård og unuanceret kritik af skolens ansatte synes jeg.

Her er et par citater fra debatten:

Hvorfor er det lige det er tilladt skoler, institutioner m.m. overhovedet at anvende penge på at støtte proprietære formaterm, på en så ensidig facon?
Tving Open Source ned i halsen på folket med en god gammeldags lov, og se om ikke det kan skabe et vendepunkt for Open Source i DK

 

I 1938 skulle folk i Nazityskland og i Østrig, som nazisterne lige havde besat, "afstemme" om Østrigs "genforening" med Tyskland. …

Har nogen af jer også fornylig set lignende på Microsofts hjemmeside? F. eks. i sammenhæng med at installere Silverlight - bare besøg: http://www.microsoft.com/da/dk/default.aspx .

Så husk, at det var Hitler, som har opfundet denne måde at træffe valg på.

 

Den supporter burde da vist udsiftes. [sagt om en support der ikke er i besiddelse af OpenOffice kompetence]

 

...Og hvor lav journalistisk standard vil CW acceptere, for at holde på annoncekroner?

(Til sidst i dette indlæg kan man finde links til de artikler og debatter som jeg henviser til på Computerworlds hjemmeside, hvor udtalelserne kan findes i sin fulde sammenhæng.)

Jeg tror ikke på, at der findes ét open source folk med én uniform mening. Og da slet ikke én mening som er forenelig med udsagnene ovenfor. Jeg tror derimod at der findes mange forskellige open source folkeslag, med mange forskellige tilgange til open source, og at de fleste af disse foretrækker at fokusere på at lave software og bygge deres forretning til glæde for dem selv og deres kunder.

Open source korstoget og tonen er ærgerlige. Men paradoksalt nok er den sandsynligvis allermest ærgerlige for udbredelsen af open source.

 

Link til debatten på Computerworld:

Link til indlæg i debatten på denne blog

Posted on 15-02-2009 17:36:35 by jasper

Permalink | Kommentarer (22) | Post RSSRSS comment feed | Add to Technorati Favorites |

Categories: OpenOffice | Folkeskolen | Open source

Har i øjeblikket 4.0 point givet af 22 læsere

  • Currently 4,045455/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Performancing Metrics Blog Statistics

Kommentarer

Kommentarerne er lukkede