Myten om lukkede egenskaber i Open XML, som følge af bagudkompatibilitet med de eksisterende binære dokumentformater er en af de mest sejlivede myter om Open XML. Men det ændrer ikke på at myten er grundlæggende forkerte og beror på en fundamental misforståelse omkring hvad en dokumentformatstandard bør indeholde.
Så sent som den 20. november 2008 – to dage efter ISO publiceringen af Open XML standarden – kunne man læse Open Source Leverandørforeningens formand citeret for følgende:
Standardudkastet mangler en anvisning af, hvordan man 'mapper' de proprietære binære formater til OOXML. Dermed er der en barriere for, at andre end Microsoft kan vise dokumenter fra Office 97 versionen til Office 2003, sådan som disse dokumenter blev skabt
Der er grundlæggende to fejl i denne udtalelse:
- Spørgsmålet om hvad der er implementering og hvad der er standard blandes sammen i en pærevælling
- Det som efterspørges er hverken relevant eller nødvendigt for at tilvejebring konvertering af binære filer over til Open XML.
Implementering og standard blandes sammen
At foreslå at Open XML bør indholde en ”mapping” mellem de binære formater til Open XML, er at misforstå hvad standardisering handler om. At lægge til grund at Open XML er lukket pga. denne manglende mapping, er at drage en absurd konklusion på et forkert grundlag.
Forslaget om at inkludere mapping i Open XML kom også op under ISO standardiseringsprocessen. Forslaget blev følgelig afvist, som irrelevant og udenfor for rammerne af hvad der bør stå i Open XML standarden.
Årsagen til forslaget blev afvist i ISO-processen er ligetil: En specifikation for et dokumentformat, handler om at beskrive hvorledes noget repræsenteres og ikke hvorledes det som repræsenteres skal implementeres. Implementering er op til det enkelte program og heldigvis for det, for ellers ville en standard betyde meget ringe kår for kreativiteten og konkurrencen.
Det forhold at man – i modsætning til f.eks. ODF - har gjort sig umage, i udarbejdelsen af Open XML, med at tilvejebringe muligheder i Open XML for at man kan repræsentere dokumenter, som oprindeligt hidrører fra de binære formater, ændrer ikke noget i forholdet mellem repræsentation af indhold og implementering. De er og bliver to forskellige ting.
Beskrivelse af mapping er ikke nødvendig
Hvis man forstiller sig at man kan lægge specifikationen af de binære formater ved sin venstrehånd og specifikationen af Open XML ved sin højre hård, ja så har man alt den information, som man behøver for at lave en konverter fra den ene til den anden. Hvordan man ønsker at implementere sin konverter er helt frit, og ingen af specifikationerne ligger nogen begrænsninger i den henseende.
Hvis man ikke selv har lyst til at lave en binær til Open XML konverter så findes der desuden et gratis og åbent open source alternativ, som Microsoft har sponsoreret.
Der findes også gratis værktøjer til at foretage masse konvertering af de binære formater til Open XML, uden af man er nød til at installere Microsoft Office.
Opsummering
Der er intet i specifikationen af Open XML eller specifikationen for de binære formater, som forhindrer leverandører af kontorpakker i at implementere funktionalitet til at konvertere de binære formater (.doc., .xls., .ppt etc.) til Open XML. Ydermere findes der et open source projekt, som tilvejebringer kode således at man slipper for selv at lave den fra grunden.
Det har intet med standardiseringsarbejde at gøre at inkluderer mapping information mellem en standard til en anden. Sådanne bneskriver af forskellige mapping’er fra en standard til andre, vil hurtig går hen og blive noget værre rod. Det gælder naturligvis også ift. filformat standarder.
Myten om ”den manglende mapping” er et godt eksempel på de sammenblandinger og misforståelser som desværre ofte er fremme i debatten. Når ISO-processen har afvist at denne mapping skal være en del af Open XML specifikationen, skyldes det naturligvisat ISO er klar over at det ikke er relevant at tage den med. Det er igen OSL som tager fejl, og ikke de 100 procent af lande i EU som deltog i ISO processen, og stemte for Open XML, ej heller de 86 procent af lande på verdensplan, som ligeledes stemte for Open XML.