I blogindlægget “DTU’s ekkokammer” på Version2 , hvor Dansk Standard udvalgsmedlem og it konsulent Jesper Lund Stocholm kommenterer på Weekendavisens artikel “Fanklubben” fra 7. november, rettes der en skarp kritik af DTU’s deltagelse i det udvalg hos Dansk Standard som bl.a. behandler Open XML.
Jeg synes at indlægget er interessant og relevant for debatten, men jeg er dog ikke enig i den adresse som Jesper sætter på kritikken. Det handler nemlig ikke om DTU. Det handler derimod om DTU Professor Henrik Madsen, som er medlem af dokumentudvalget hos Dansk Standard. Jeg forstår godt årsagen til adresseforvirringen, for sagen er den at Henrik Madsen udtaler sig som om han taler på hele DTU’s vegne i spørgsmål vedrørende Open XML og derved bliver det hele desværre en smule mudret.
I en af de mange indkomne kommentarer, under Jesper Lund Stocholm’s blogindlæg – hvor også professor Henrik Madsen deltager –, bliver det desuden foreslået at vende sagen om. Konkret anmodes der i kommentaren om at Jesper fremlægger bevis for Open XML’s åbenhed. Jeg forstår godt hvorfor denne tilgang virker besnærende, men lad mig i det følgende forklare hvorfor dette udgangspunkt grundlæggende er problematisk.
Teori
Udgangspunktet er og må nødvendigvis være, at en standard er en åben standard indtil nogen kan fremlægge konkret og uafviselig dokumentation for det modsatte.
Dette udgangspunktet om åbenhed indtil andet er bevist er det eneste logiske udgangspunktet for en hvilken som helst åbenhedsvurdering,, af en hvilket som helst standard. Kun med dette konkrete udgangspunkt kan der opnås en kritisk proces, som handler om a) at identificere og nøje beskrive evt. problemstillinger og b) derefter validere om kritikken er holdbar. Hvis kritikken er holdbar er næste naturlige del af standardiseringsprocessen i øvrigt at forsøge at afhjælpe problemstillingen og ikke nødvendigvis at afvise standarden.
Det omvendte udgangspunkt, at en standard er lukket indtil andet er bevist, er fundamentalt problematisk og i praksis uanvendeligt, da et sådan udgangspunkt svare til at arbejde med en omvendt bevisbyrde. Det er ikke den etiske problemstilling ved omvendt bevisbyrde jeg taler om, men den videnskabsteoretiske problemstilling ved omvendt bevisbyrde. En problemstilling som bl.a. Karl Popper redegør for i forbindelse med hans udarbejdelse af principperne for falsifikation (**).
Praksis
Som tingene er i dag, har vi ISO/IEC’s ord for at Open XML er åben. Nogen vil nok undre sig når jeg dertil tilføjer, at ISO/IEC’s ord reelt ikke udgør noget endegyldigt bevise for åbenheden, men blot et af de bedste “ord” der findes. Sagen er nemlig den at det ikke er muligt at føre noget endegyldigt bevis for åbenhed, uanset hvilken standard vi har at gøre med. Det er bl.a. derfor standarder nødvendigvis må vedligeholdes løbende og derfor det er misvisende når ratificeringen af en standard omtales som en “blåstempling” og der herved gives et indtryk af en statisk godkendelse.
Det en ISO/IEC’s ratificeringen betyder er, at man nøje har fulgt ISO/IEC’s processer og således gjort en ekstraordinær grundig indsats på international plan i behandlingen og vurderingen af en given standard.
I Open XML’s tilfælde har ratificeringsprocessen kørt i knap 2 år i ISO/IEC. Jf. resultatet af denne proces, kan man i dag konkludere, at man ikke har fundet nogen påviselig lukkethed i Open XML, som ikke samtidigt er blevet afhjulpet i forbindelse med selve processen(*). Husk på at 100 procent af alle EU lande der deltog stemte ja til ratificeringen af Open XML, i april 2008. På verdens plan var andelen 86 procent af ja stemmer.
Da ODF 1.0 i sin tid blev behandlet i ISO/IEC var udgangspunktet naturligvis helt analogt, nemlig at ODF var åbent med mindre det modsatte kunne dokumenteres uafviseligt. Med andre ord anvendte man ift. ODF ligeledes falsifikationsprincippet.
De senere versioner af ODF (version 1.1. og snart også version 1.2) er desværre ikke behandlet i ISO/IEC, men jeg er dog helt sikker på at principperne om falsifikation også gør sig gældende for standardiseringsarbejde i OASIS sammenhæng.
Om debatten
Som sagt gælder det, i henhold til principperne for falsifikation, at forudsætningen for at arbejde med spørgsmålet om åbenhed af standarder, er at deltagerne i standardiseringsarbejdet fremlægger veldokumenterede påstande for de problemstillinger der påpeges således at påstandene kan vurderes på et sagligt grundlag.
Det er ydermere en del af selve standardiseringsarbejdet at der i forbindelse med kritik bidrages med konkrete forslag til tilsvarende konkrete forbedringer.
Denne arbejdsform har heldigvis været normen ift. hovedparten af ratificeringen af Open XML, hvilket også er årsagen til at ISO/IEC versionen af Open XML indeholder en række forbedringer i forhold til ECMA versionen.
Det som er problemet med DTU professor Henrik Madsens gentagende udtalelser i offentligheden er, at disse udtalelser desværre ikke bakkes op af konkret dokumentation, samt at disse udtalelser ikke forholder sig til selve specifikationen, men derimod til alt muligt andet. Dermed udgør Professor Henrik Madsens udtalelser desværre ikke andet end holdningstilkendegivelser.
Vi har naturligvis alle ret til vores holdninger og meninger, men det er og bliver problematisk når disse holdningstilkendegivelser forklædes og fremlægges som uvildige og faktabaseret ekspertudsagn.
Jeg og andre har gentagende gange anmodet Henrik Madsen om indsigt i den dokumentation, som angiveligt skulle ligge bag Henrik Madsens udtalelser, men til dato er intet sådan blevet fremlagt. Det er dybt kritisabelt og det betyder også at professor Henrik Madsen desværre ikke bidrager med meget andet end yderligere forvirring, støj og mudder til en i forvejen uigennemsigtig debat.
Det synes jeg er ærgerlig, for jeg mener at debatten om it i samfundet i Danmark er al for vigtig til at blive drøftet på sådanne præmisser. Jeg havde også gerne set at Henrik Madsens kompetencer og erfaringer blev brugt mere målrettet på at fremme arbejdet med dokumentstandarder, i stedet for at lede det på afveje.
Med titelen af teknologisk professor på DTU er jeg sikker på, at Henrik Madsen kender til grundprincipperne for ordentligt videnskabeligt arbejde, så som falsifikation. Derfor forundres jeg over hvorledes disse elementære principper tilsidesættes i forbindelse med Henrik Madsens udtalelser ift. debatten om åbne dokumentformater.
Jeg håber at Henrik Madsen og alle andre medlemmer i udvalget vil fortsætte i udvalget når medlemsskabet hos Dansk Standard skal fornyes til januar 2009, således vi i det nye år kan tage hul på de spændende og vigtige opgaver med at øge interoperabiliten mellem ODF og Open XML, samt videreudviklingen af begge standarder. Jeg håber også at vi kan opnå konsensus i udvalget om at lægge pres på ift. at få ODF fra OASIS over i ISO/IEC, således at arbejdet med videreudvikling og interoperabilitet af begge standarder kan samles ét sted. Det er kun logisk.
Noter:
(*) Jeg mener reelt ikke at der er nogen der uafviseligt har påvist at ECMA Open XML indeholder elementer som kun Microsoft kan implementere på Windows, men det er reelt en anden diskussion end den jeg redegøre for ovenfor. Kriterierne for denne dialog om ECMA Open XML er dog de samme, nemlig at nogen må påvise konkret hvor en sådan lukkethed kan findes i ECMA Open XML. Udgangspunktet er mao. falsifikation.
(**) Jeg lærte øvrigt selv om falsifikation, de logiske udfordringer ved induktion og tilsvarende videnskabsteoretiske grundprincipper på DTU ifm. min egen erhvervelse af min Cand. Polyt. grad.