Det var med en hel del ærgrelse, at jeg fredag den 7. november kunne læse artiklen ”Fanklubben” i Weekendavisen.
Det er ikke fordi artiklen fremstiller en urimelig kritisk vinklet overfor Microsoft - det er nu en gang en tone som jeg har vænnet mig til at læse i pressen fra tid til anden som ansat i en virksomhed af Microsoft størrelse. Nej, jeg blev ærgerlig fordi den er smæk fyldt af faktuelle fejl, samt baserer sig på gamle myter og løse spekulationer.
Jeg mener at debatten om it i Danmark er alt for vigtig til at vi sådan kan skalte og valte med fakta og forfalde til at lade myter få forrang for ordentlig analyse, research og indsigt.
I det følgende gennemgår jeg artiklen nogenlunde kronologisk og fremstiller min argumentation og dokumentation for en række af de faktuelle fejl, påstande og fordrejninger, som er at finde hele vejen igennem artiklen.
Hvert af de efterfølgende afsnit starter med en overskrift, som udgør et citat fra artiklen i Weekendavisen.
Fordrejning: ”Nabolandende har hægtet sig på Open Source …”.
Fakta er, at der findes offentlige myndigheder i Danmark, der anvender open source på lige fod som der er offentligt myndigheder som gør ligeså i vores nabolande. Dette viser reelt ikke andet end at der er konkurrence på marked.
Offentlige myndigheder, her og i udlandet, har et valg. Et valg til at vælge open source når det giver mening og økonomisk sund fornuft.
I en rapport fra Dansk Statistisk om det offentliges anvendelse af it i 2007 kan man således bl.a. læse følgende:
48 pct. af myndighederne bruger open source-software på ét eller flere områder...
I samme rapport fremgår det desuden; at når en offentlig myndighed vælger open source fra, så er begrundelsen ofte usikkerhed om open source produkternes modenhed og open source produkternes manglende mulighed for tilpasning til de offentlige fagsystemer.
Fordrejning: “… vi er Microsoft loving fan boys …”
Kommentaren ”vi er Microsoft loving fan boys”, som der henvises til i artiklens indledning, stammer fra en præsentation givet af kontorchef fra it- og telestyrelsen, Christian Lanng. Christian Lanng er ikke it-chef, som det fejlagtigt anføres i artiklen. Præsentationen er fra Open Source Days, den 3. oktober 2008, og citatet er her taget ganske ude af sammenhæng - hvilket desværre nok kan være risikoen ved at bruge ironi i offentlig sammenhæng.
Anekdoten om at den ”Microsoft PC”, der blev anvendt til Christian Lanngs præsenation angiveligt skulle være gået ned, er også forkert. Det som Christian Lanng viste (jeg sad på forrest række blandt publikum) var at han på kun få minutter kunne genstarte sin Windows PC og starte den op i Linux i stedet. Fra Linux kunne han så åbne den selv samme præsentation igen. Med andre ord viste Christian Lanng her intet anden end on-the-fly interoperabilitet mellem en Microsoft verden og en Linux verden, og det er jo en god historie.
Fejl: ”Microsoft har sikret sig monopol på den offentlige sektor…”
En hurtig undersøgelse ville vise at finansministeriet, som svar på et §20-spørgsmål, har opgjort at staten bruger 4,5 % af det samlede it-budget til køb af Microsoft software.
Dette tal i er i øvrigt fint i overensstemmelse med det faktum at standard software typisk udgør en forsvindende lille del af de samlet it omkostninger. De helt store omkostninger til it (jf. Dansk Statistik) går typisk til hardware og til it-serviceydelser, hvor virksomheder som f.eks. IBM, KMD, CSC etc., udgør en anseelig bid af kagen. Derfor er det også ærgerlig at finansministeriet mindst to gange inden for de seneste par år har afvist, at svare på §20-spørgsmål vedrørende f.eks. disse tre virksomheders andel af statens it-budget.
Fordrejning: ”Det hedder Open Source, og ifølge Rambøll og Teknologirådet kan det offentlige spare mange penge ved at skifte til det… ”
Lidt mere research på dette område ville bl.a. have afsløret, at Ranbøll i 2007 var ude med en senere rapport som viser at det vil koste 180 millioner, at indføre ODF i det offentlige.
Omkostningen ved it skal naturligvis forstås i et helhedsbillede, set over tid, og ikke blot som en engangsomkostningen ved anskaffelse af licenser.
Sagen er den, at der naturligiv er nogle it-løsninger hvor open source er konkurrencedygtig og nogle it-løsninger, hvor open source ikke er konkurrencedygtig, samt at det kræver en helhedsvurdering fra gang til gang, at afgøre hvornår det ene henholdsvis det andet gør sig gældende. I en helhedsbetragtning bør naturligvis inkluderer både omkostnings- og værdisiden. Der er ingen gratis frokost her.
Fejl: ” EU-kommissionen undersøger nu et udvalg under Økonomi- og Erhvervsministeriet, der har arbejdet med sagen …”
Der findes i den konkrete sammenhæng med dokumentformater ikke noget udvalg under Økonomi- og Erhvervsministeriet. Der findes derimod et udvalg under Dansk Standard (S-445).
EU-kommissionen blev opfordret, til at søge indsigt i Dansk Standards svar til ISO/IEC i marts 2008, det gjorde EU-kommissionen, men det er der dog ikke kommet nogen aktiv undersøgelse ud af.
Videnskabsministeriet har derimod undersøgt sagen og man afviser herfra, at Dansk Standard skule have gjort noget forkert.
Det er også værd at hæfte sig ved det faktum at der i alt var 86 procent af alle lande som deltog i ISO/IEC processen, som stemte for en ratificering af OOXML, herunder samtlige 100 % af landene i Europa!
Fordrejning: ” I den ene ende af rummet sidder Microsoft og deres forretningspartnere, kongerne af computersoftware. I den anden sidder Open Source-folket …”
Jeg ved ikke om de virksomheder, som har en partneraftale med Microsoft, vil kunne genkende sig selv som kongerne af computersoftware. Jeg tvivler på det, og jeg har da heller ikke tidligere hørt dem beskrevet således. Nuvel …
Faktum er, at alle de virksomheder, som omtales her, i realiten er helt og aldeles uafhængige virksomheder. Virksomheder der, udover at have et partnerskab med Microsoft, ofte også har tilsvarende partnerskaber med andre store spillere i branchen, som f.eks. Oracle og IBM.
En smule research og indsigt i deres forretingsmodel og det de lever af vil afsløre, at deres forretningsmæssige interesser handler om at sikre, at de kan bygge løsninger til deres kunder. Ingen af disse virksomheder lever selv af at sælge kontorpakker, og derfor kan man med rette sige, at også de er i fin stand til at varetage brugeres interesser.
I den noget kunstige kategori af “dem som varetager brugernes interesser”, glemmer artiklen i øvrigt også Dansk IT og ITEK, som begge har været en del af ISO/IEC ratificeringsprocessen.
Det er heller ikke korrekt at der i den “anden ende” sidder Open Source-folket - hvad det så end måtte være for et folk. Open Source Leverandørforeningen, som der her bl.a. henvises til, er en forening, som har bl.a. IBM, Oracle og SUN i sin bestyrelse. Foruden deres medlemskab af OSL, er IBM, Oracle SUN og Google selv hver især individuelle medlemmer af udvalget, og de har alle offentligt erklæret, at de ikke ønsker at OOXML bliver ratificeret af ISO/IEC. Som direkte konkurrenter til Microsoft burde deres interesser og derved uvillighed i forhold til OOXML være let at få øje på.
Jeg mener desuden, at det giver ringe mening at kalde IBM, SUN, ORACLE og Google for Open Source folket, med mindre man i så fald også inkluderer Microsoft i dette “folkeslag”, da Microsoft på lige vilkår som disse virksomheder både producerer og bidrager til open source. Sandheden er reelt nok den at de alle er mixed-source virksomheder.
Google meldte sig i øvrigt ind i udvalget umiddelbart inden det essentielle møde i marts 2008. Google har jf. referaterne (som findes her) ikke deltaget på nogen møder i udvalget efter den 26. marts 2008. Det giver måske en indikation af Google reelle interesse i forhold til standardiseringsarbejde.
Man kan læse her hvem der deltager i udvalget.
Fejl: ”Normalt kan Microsofts programmer kun åbne Microsoft-dokumenter …”
Dette er ikke korrekt. Fakta er, at alle kontorpakker fra andre end Microsoft, i årevis har haft indbygget funktionalitet til at åbne f.eks. det gamle .doc format, såvel som de andre Microsoft Office nøgleformater .xls og .ppt. Ligeledes har Microsoft i årevis stillet dokumentationen af disse binære formater til rådighed ved simpel henvendelse per e-mail til Microsoft. Et tilbud som Microsofts konkurrenter har benyttede sig flittigt af. I dag er dokumentationen for de binære formater desuden til ydermere blevet direkte tilgængeligt fra Microsoft hjemmeside.
It- og telestyrelsen konkluderede på basis af en undersøgelse fra efteråret 2007, at anvendelse af de åbne dokumentformater fortsat er umoden, hvorfor interoperabilitet mellem f.eks. OpenOffice og Microsoft Office pt. fungerer bedre vha. de binære formater end vha. de åbne XML baseret dokumentformater. Jeg er enig i denne konklusion om at modenheden i marked har en del vej at gå endnu, og at det derfor vil gå nogle år endnu før vi igen kan lade være med at tænke på dokumentformater. Jeg har skrevet om dette i flere detaljer her.
Man kan desuden også se at den seneste version af OpenOffice 3.0 har en hel del vej at gå ift. anvendelsen af OOXML, samt at OpenOffice 3.0 pt. falder langt bagud ift. f.eks. Novell OpenOffice eller Corel WordPerfect, når det handler om understøttelse af OOXML.
Fejl: ” OOXML ikke er en rigtig åben standard …”
OOXML er en åben standard og det var et enigt folketing, som i 2006 godkendte it- og telestyrelsens implementeringsplan, hvor både OOXML og ODF indgår.
Spørgsmålet om åbenheden af OOXML har naturligvis været helt centralt for den internationale behandlingen af OOXML i ISO/IEC. Ligeledes har det allerede inden været centralt for behandlingen af OOXML i ECMA International, som blev påbegyndt i 2005. Under hele processen har det bl.a. været organisationer som Apple, Novell og British Library, der har deltaget i arbejdet med specifikationen af OOXML. For alle disse organisations vedkommende har muligheden for at alle kan implementere OOXML på alle platforme (inklusiv mobiltelefoner), af indlysende grunde, været helt grundlæggende for arbejdet.
Jeg har her på bloggen og i andre sammenhænge opfordret alle der ønsker det til at fremlægge og dele dokumentation for eventuelle områder i OOXML specifikationen, som måtte stå i vejen for åbenhden af Open XML. Indtil videre har jeg set mange foreslag til forbedringer af OOXML. Forslag som er blevet inkluderet i standarderen ifm. ISO/IEC ratificeringsprocessen. Men, jeg har ikke set holdbar dokumentation for at at OOXML ikke er åben for alle at implementere. Ligeledes er der ingen der har kunne redegøre for at OOXML skulle være mindre åben end ODF.
Det er, og har fra starten været, et udtalt ønske fra Microsoft side, at OOXML skal være åben for alle! Her findes i øvrigt en liste over eksistende implementering af OOXML – det kommer løbende nye til.
Fejl: ” I Geneve stemmer Danmark »ja« til Microsofts Standard …”
Der blev ikke stemt om OOXML ratificeringen i Geneve. Først ved udgangen af marts 2008 blev spørgmålet om ratificeringen af OOXML afgjort.
Jeg var selv en del af den fire personers delegation, som blev sendt af sted med et klart mandat fra det danske udvalg om at varetage de danske interesser, som anført i de 168 danske ændringsforslag. I delegationen var desuden en repræsentant fra henholdsvis IBM, Ciber og Dansk Standard.
Inden mødet i Geneve havde man i Danmark behandlet 168 forslag til ændringer af OOXML. Disse forslag til ændringer havde man løbende udvekslet i en teknisk og konstruktiv dialog med ”editor”. Editor er det organ i ISO/IEC processen, som er overordnet ansvarlig for at indarbejde ændringer i standarden. Mødet i Geneve handlede derfor ikke om at gentage al det arbejde, som allerede var blevet gennemført i de mange måneder der gik forud for mødet, men om at fokusere på udvalgte spørgsmål, som man med fordel kunne behandle blandt førende internationale specialister.
På mødet i Geneve besluttede man at tilkendegive en samlet holdning til alle de ændringsforslag, som allerede inden mødet i Geneve var blevet beskrevet. Der var ingen af delegationerne, som stemte i mod gennemførelsen af denne opsamlende proces. Der var heller ikke nogen internt i den danske delegation, som afviste denne proces. I den danske delegation var der desuen 100 procent enighed om, at tilkendegive entydigt, at man var fuldt ud tilfreds med den behandling, som allerede var sket ift. alle de 168 danske ændringsforslag, samt at tilkendegive en neutral holdning ift. de øvrige ændringsforslag fra andre lande. Resultatet af denne proces, blev samlet set at, der ud af mere end 1000 ændringsforslag, var under 10 forslag som blev forkastede i Geneve.
Kritikken der går på, at nogen udvalgsmedlemmer ikke mente at de kunne tage stilling til OOXML ratificeringen i ISO/IEC i marts 2008, fordi de ikke har set den “i samlet print fra ISO/IEC”, er grundlæggende noget sludder. Det er en kritik som fremføres af uvidenhed og/eller for at skabe usikkerhed (FUD) om processen.
Sagen er den, at alle deltagere i udvalget naturligvis har adgang til den oprindelige ECMA version af OOXML (udgangspunktet), såvel som til den samlet beskrivelse af alle de ændringer, som det blev besluttet skal indarbejdes i den endelige ISO/IEC publikation af OOXML (tilpasningen). Derfor havde alle i udvalget naturligvis også mulighed for at sætte sig ind i hvad man reelt tog stilling til. I danmark kunne denne beslutning yderligere afgrænses til de 168 ændringsforslag, hvorved opgaven blev endnu mere overskuelig.
Det er vigtigt at forstå, at en ISO ratificering af en standard, ikke betyder at standarderen ikke længere kan ændres eller opdateres. Tværtimod findes der klare processen i ISO/IEC herfor. Desværre ser det dog ud til at nogle af de mest kritiske røster (herunder bl.a. IBM og OSL) ikke agter at være en del af del af dette vigtige fremadrettet arbejde, samtidig med at de selvsamme kritiske røster pt. arbejder for at forhindre at ODF specifikationen kan overgå til videreudvikling og vedligeholdelse i ISO/IEC. ODF vedligeholdes og videreudviklings derfor fortsat hos OASIS. Denne udvikling finder jeg meget betænkelig og det er der også andre som gør.
I kritikken af Geneve mødet er det desuden symptomatisk, at denne kritik helt overser det faktum, at der var meget aktive kræfter på dette møde, som gjorde en ihærdig indsats for at bremse fremdriften i processen på mødet. Det gjorde de med den hensigt at forsøge helt at blokere en ratificeringen af OOXML. Igen var bl.a. IBM og ORACLE en aktiv part. Heldigvis var disse kræfter ikke effektive nok, og resultatet fra BRM mødet i Geneve er da ikke til at tage fejl af. Mødet var en succes, i hvert fald for alle som havde en interesse i reelt standardiseringsarbejde.
Fejl: ” Den 26. marts holder udvalget en uformel afstemning om OOXML på baggrund af forløbet i Geneve…”
Det er heller ikke korrekt. Udvalget i Danmark har hele tiden arbejdet under konsensus og der har aldrig været en afstemning i udvalget.
Man kan læse udvalgets indstilling til Dansk Standard her. Af det sidste punkt i denne indstilling fremgår det tydeligt hvad arbejdsformen har været og hvor langt udvalget var kommet:
Udvalget anmoder DS om på bedste vis at varetage det faglige stykke arbejde som udvalget er kommet frem til. Udvalget beder DS notere sig, at udvalget ikke er kommet frem til nogen konsensus om hvorvidt DS skal ændre sin stemme den 29. marts 2008.
Fordrejning: ”I Norge stemte kun Statoil Hydro og Microsoft selv for, mens 21 andre medlemmer stemte imod. Men også her blev standarden godkendt.”
Det er vigtigt at forstå en væsentlig ting omkring udvalgets rolle i forhold til selve standardiseringsorganisationen, nemlig at udvalgets arbejde er rådgivende. Det er med andre ord standardiseringsorganisationen selv, som har det sidste ord, uanset hvad udvalget eller dele af udvalget end måtte mene eller udtrykke i et flertal eller for dens sags skyld i et mindretal.
Det interessante her, er i virkeligheden at sagen i Norge netop viser det stik modsatte af hvad der antydes i artiklen. Den viser selvfølgelig at der har været en massiv modstand i udvalget mod OOXML i Norge, men den viser også at denne modstand i praksis er blevet fremført på en måde, som den Norske standardiseringsorganisation ultimativt valgte helt at ignorere, på trods af de talstærke røster.
Når Dansk Standard og Norsk Standard ultimativt vælger at stemme “approve” til OOXML på trods af de begge tidligere har stemt “nej med kommentarer” og på trods af modstanden i udvalget, så kan det reelt kun have to mulige forklaringer:
- Sandardiseringsorganisationenerne har vurderet at modstanden mod OOXML har været useriøs eller i hvert fald manglet et tilstrækkeligt legitimt fundament til at forkaste de resultat, som var blevet opnået ifm. ratificeringsprocessen
eller - Den Norske og Danske standardiseringsorganisation har sammen med alle de andre europæiske standardiseringsorganisationer, ladet sig føre bag lyset af kommercielle interesser fra Microsoft side
Mulighed nummer et er naturligvis det eneste der har gang på jorden. Mulighed nummer to er ganske usandsynlig og er reelt ikke andet end ren spekulation og konspirationsteori. Myter og spekulationer som jeg godt nok har hørt før, men som jeg dog havde håbet at en avis som Weekendavisen ville se sig alt for god til at viderebringe ukritisk og tilsyneladende uden den mindste reflektion. Vi taler trods alt om standardiseringsorganisationer som har årtiers erfaring med standardisering!
Sandhenden er den, at der ikke var eller er reelle og holdbare argumenter der taler i mod ratificeringen af OOXML i Norge eller Danmark. Modstanden gik for en stor dels vedkommende på at skabe så meget forvirring som muligt, ved hjælp af argumenter der, lige som i Danmark, var baseret på forkerte forestillinger, fordomme, spekulationer, halve antagelser osv., frem for konkrete og legitime tekniske argumenter. Med andre ord, argumenter som enhver sund standardiseringsorganisation burde gennemskue for hvad de var, nemlig som kommercielle og politiske interesser, som intet har med standardiseringsarbejde at gøre.
Virkeligheden var ydermere den, at de tekniske og konkrete indsigelser, som havde været lagt frem under ISO/IEC ratificeringsprocessen allerede var blevet tilstrækkeligt behandlet og indarbejdet, i form af konkrete og gennemarbejdet ændringsforslag. Dette var for hovedparten sket adskillige måneder forinden beslutningen i marts 2008. Der var reelt ikke mere at komme efter!
Fordrejning: ”Japanske eksperter har indtil videre fundet otte fejl i den…”
Det er korrekt at Japan har indgivet en ”defect report” til ISO/IEC editoren for OOXML. En defect report er, på trods af sit noget dramatiske navn, blot en del af den naturlige proces umiddelbart inden frigivelsen af en standard. Med andre ord, det tidspunkt hvor man retter de sidste småting inden frigivelsen.
Jeg er faktisk overraskede over at vi ikke har fundet et par småfejl i Danmark, som kunne udgøre en “defect report”, samt at der heller ikke ser ud til at være mange andre lande som har fundet noget p.t.