[Fortsættelsen af part 1, part 2, part 3, part 4 og part 5]

Både/og scenario giver et valg, men hvad betyder det valg for konkurrencen?

I henhold til B103 kan der i forbindelse med en nyanskaffelse udelukkende vælges mellem kontorpakker, som understøtter begge formaterne. I både/og scenarioet er der dog stadig plads til at vælge hvilket et af formaterne, ODF eller Open XML, som skal være det primære og hvilket som skal være det sekundære format. I praksis betyder det følgende for offentlige enheder:

• Det primære format anvendes når der arbejdes med dokumenter internt i organisationen og vil også være det format man foretrækker at sende ud til andre offentlige enheder etc.
• Det sekundære format kommer sandsynligvis udelukkende i brug når man modtager dokumenter udefra i dette format.

I en verden hvor formaterne var tæt på at være ens ville det naturligvis være fuldstændig underordnet om man valgte det ene eller det andet dokumentformat, som sit primære henholdsvis sekundære format. Sådan forholder det sig dog ikke. De to formater er fundementalt forskellige.

Der er naturligvis mange overvejelser, som skal i spil når en ny kontorpakke skal anskaffes, men afgrænset til spørgsmålene vedrørende dokumentformater og B103, vil overvejelserne sandsynligvis præsentere sig i følgende prioriteret rækkefølge:

1. Vurdering af kontorpakkens understøttelse af det primære format

2. Kan kontorpakken imødekomme minimumskravene i forhold til det sekundære format og B103.

Spørgsmålet bliver således: Hvad betyder denne dynamik mellem et primært og et sekundært format for konkurrencen, fremadrettet?

Mennesker anvender ikke dokumentformater, de anvender kontorpakker (se part 1), så når jeg taler om konkurrence så mener jeg derfor konkurrence mellem kontorpakker og ikke konkurrence mellem åbne dokument format standarder. At tale om konkurrence mellem åbne dokumentformater er i øvrigt grundlæggende en selvmodsigelse, jf. at formaterne er åbne og kan implementeres af alle.

Ved at tilføje fremadrettet til spørgsmålet, fremhæves desuden det faktum at B103 ikke er et stort kæmpe offentligt udbud, som handler om at skifte it systemer ud fra den ene dag til den anden, i hele den offentlige sektor, for at tilfredsstille et ønske om anvendelse af åbne standarder. Det handler derimod om et sæt spilleregler omkring anvendelse af åbne standarder ved nyanskaffelser i den offentlige sektor.

I dag er status den at langt de fleste offentlige enheder anvender Microsoft Office og således har investeringer i Microsoft Office. Disse investeringer giver sig f.eks. udslag i:

• De mange dokumenter og skabeloner, som allerede er skabt og de binære formater anvendt i tidligere version af Microsoft Office.
• Interoperabilitet mellem Microsoft Office og fagsystemer.
• It-afdelingens og brugernes kompetencer med anvendelse af Microsoft Office.
• Etc.

Enhver nyanskaffelse af en kontorpakke indebærer en vurdering af omkostninger og gevinst forbundet med nyanskaffelsen. Det gælder uanset om man går fra én version af Microsoft Office til en anden version af Microsoft Office eller om man går fra en kontorpakke fra en leverandør til en anden kontorpakke fra en anden leverandør. Det er blandt andet derfor man ser at, der på tværs af den offentlige sektor, anvendes forskellige version af Microsoft Office. Nogen skifter hver gang der kommer en ny version, andre springer én eller måske to version over før de slår til. Man slår til når man vurderer at gevinsten inden for en passende periode (typisk 1-2 år) er større end omkostningerne ved skiftet.

Kritikkerne af både/og scenarioet siger at dette scenario ikke ændrer på noget, men blot betyder at Open XML ender med at blive det mest anvendte format. Jeg er tilbøjelig til at give dem ret, men må også påpege at der er helt naturlige årsager hertil, som man næppe kan klandre Microsoft for og som i øvrigt heller ikke er problematiske for konkurrencen.

Open XML tilbyder den laveste switching-cost i forhold til de binære dokumentformater. Det gør den fordi Open XML er designet med henblik på at kunne repræsentere de binære formater med meget høj fidelitet. Det skaber en naturlig præference for Open XML. Husk på at konkurrencen er på kontorpakke og ikke på dokumentformater, så det eneste denne præference betyder for konkurrencen er at den fortæller leverandører i marked, at her er et format, som brugerne har en præference for. Skåret ud i pap så betyder det, at det nok en god ide, at implementere Open XML formatet, hvis man vil imødekomme købernes efterspørgsel og have relevans på marked. Mere kompliceret er det ikke.

Har man en oprigtig kommerciel interesse i at konkurrere med Microsoft Office, har man derfor gode grunde til at klappe i hænderne over udviklingen, for Open XML er et åben format som alle kan implementere også Microsofts konkurrenter.

Formlen for skabelsen af et alternativ produkt til Microsoft Office ser således ud:

• Implementér Open XML i henhold til specifikationen og for at imødekomme brugernes ønsker herom(*).
• De binære formater har man allerede implementerede i årevis så den del burde ikke være noget problem (**)
• Tilbyd et alternativ som har et lavere omkostningsniveau.
• Og/eller; tilbyd et alternativ som tilbyder mere værdi for de samme kroner.

Man skal med andre ord imødekomme det som brugerne efterspørger og man skal være billigere og/eller bedre. De samme spilleregler gælder i øvrigt også for Microsoft uanset om Microsoft konkurrere med traditionelle konkurrenter eller med de tidligere version af Microsoft Office.

Som virksomhed med internationale kommercielle interesser kan man naturligvis også gå en anden vej, og det er at forsøge at presse et politisk mandat igennem, som sikre skabelsen af nye ”nyttige” barriere, som jeg har beskrevet det i part 2 og part 3. Jeg mener dog at man i så fald  har et væsentligt forklaringsproblem. For hvad er det lige der berettiger, at man tvinge det offentlige ud i en masse bøvl? Både Open XML og ODF er åbne dokument formater. Det rigtige er naturligvis pænt at henvise leverandører til det faktum, at hvis de ønsker at sælge noget til det offentlige Danmark, så må de implementere de åbne standarder, som det offentlige efterspørger, på en måde som give mindst muligt bøvl.

Danmark er sandsynligvis det land i verden, som er allerlængst fremme med regulering af anvendelsen af de åbne dokumentformater i den offentlige sektor. Når man vælger at være i front må man naturligvis også acceptere af man uundgåeligt kommer til at forholde sig til problemstillinger, som de mere afventende lande sandsynligvis aldrig kommer til at forholde sig til. Her tænker jeg først og fremmest på at de to formater endnu ikke er fuldt implementeret på tværs af de forskellige kontorpakker.

Nogle leverandører er kommet langt med at implementering ODF, som hovedformat i deres kontorpakker (selvom de dog har været nød til at tilføjer leverandørspecifikke udvidelser, som det er beskrevet i part 2 og part 3), men disse leverandører har til gengæld noget vej at gå med Open XML. Omvendt har Microsoft gjort et godt stykke arbejde med at implementere Open XML. Med hensyn til ODF har Microsoft fortsat lidt vej at gå endnu. Det ændre dog ikke på at Microsoft er den første af de større leverandører, som har været ude og give sit tilsagn i forhold til en indbygget understøttelse af ODF i Microsoft Office.

Både/og scenarioet er, uanset hvordan vi vender og drejer eller forvirrer sagen, det bedst valg vi har. Utålmodige sjæle giver måske udtryk for at både/og scenarioet begunstiger status quo, og de påkalder bevidst eller ubevist en mere revolutionær tilgang til at komme utålmodigheden til livs, med alle de risici og uhensigtsmæssigheder som følger her. Jeg mener at en evolutionær tilgang er langt at foretrække for alle parter og ikke mindst det offentlige og de offentlige ansatte. Det vigtige er nemlig ikke hvad der sker her og nu i dag, for i praksis vil det tage mange år før hele den offentlige sektor har været igennem en generel nyanskaffelsescyklus. Det vigtige er, at man sender et klart og entydigt signal til alle spillere på marked, om at man ønske åbne dokumentformater i det offentlige. Lige så vigtigt er det naturligvis at man ikke i stedet implementerer helt nye barrierer (se part 3).

Det er med andre ord op til leverandørerne, at tilvejebringe understøtten for de åbne dokumentformater man har valgt i Danmark for den offentlige sektor. Det er også op til leverandørerne at gøre dette på en måde som imødese brugernes behov og uden at pålægge det offentlig en kæmpe ekstra regning, som borgerne absolut intet får for, tværtimod.

I både/og scenarioet undgår man at skabe en kløft mellem det offentlige på den ene side og borgerne og det private erhvervsliv på den anden side. Man forsøger heller ikke at gå ISO/IEC i bedene, men giver i stedet ISO/IEC mulighed for at gøre det arbejde ISO/IEC nu en gang gør bedst, nemlig at vedligehold og udvikle standarder. Kun fremtiden vil vise om vejen frem er en parallel udvikling af ODF og Open XML eller om en sammensmeltning af begge er løsningen. Faktum er dog at ISO/IEC allerede er i gang med at nedsætte en arbejdsgruppe som skal se på interoperabilitet mellem grundlæggende forskellige dokumentformater.

Politikerne og embedsværket bør påskønne, at man allerede har sejret. Dokumentformat barriererne er allerede blevet nedbrudt. Det blev de det øjeblik, der ikke længere var én leverandør som sad på en de facto standard for dokumentformater. Nu er det op til alle leverandører af kontorpakker, at vise at de reelt også ønsker at konkurrere på almene markedsvilkår ved at skabe løsninger, som på den ene eller anden måde differentiere sig positivt fra konkurrenterne. Hvis IBM, SUN, ORACLE, Novell, WordPerfect, NeoOffice, iWorks, Google eller en helt anden skal tage markedsandel fra Microsoft, på kontorpakke området, skal det være fordi deres kontorpakker er bedre eller billigere eller begge dele. Disse spillere må, med andre ord, udvise almindelig konkurrencepræget adfærd. Alt andet er noget rod, som ingen undtagen måske nogle få udspekulerede internationale leverandører får noget ud af.

(*) Hvis man har været en del af den internationale ISO proces (som f.eks. IBM, ORACLE, SUN, Novell, Google etc. har det) har man allerede adgang til beskrivelsen af de ændringer som er sket fra ECMA version til ISO/IEC version og kan godt påbegynde arbejdet selvom vi endnu ikke har set den endelige specifikation.

(**) Microsoft har allerede tilvejebragt konverteringsmuligheder fra de binære formater til Open XML. Ligeledes har Microsoft initieret et Open Source projekt omkring konvertering af dokumenter i de binære formater til Open XML.

Øvrige indlæg om dette emne:

1. Indledning
2. Det betyder ODF scenariet i praksis
3. Det betyder ODF scenariet for konkurrencen
4. Det betyder Open XML scenariet i praksis og for konkurrence
5. Det betyder både/og scenariet i praksis 
6. Det betyder både/og scenariet for konkurrencen (dette indlæg)
7. Konklusion