[En fortsættelsen af part 1, part 2 og part 3]

På længere sigt udgør valget af Open XML, som eneste dokumentformat, en fornuftig løsning til at skabe interoperabilitet mellem kontorpakker.

Jeg taler med vilje om interoperabilitet mellem kontorpakker og ikke om interoperabilitet mellem forskellige dokumentformater. Årsagen er at mennesker bruger kontorpakker og ikke dokumentformater, som jeg indledte med at gøre rede for i part 1.

Man kan godt tale om interoperabilitet mellem dokumentformater, men så taler man om et middel og midlet bør naturligvis ikke forveksles med målet selv. Målet er interoperabilitet mellem kontorpakker. Eller rettere målet er at brugere på tværs af kontorpakker kan arbejde sammen, og det kan de hvis man tilvejebringer interoperabilitet mellem de programmer som brugerne anvender til daglig.

Open XML er åbent for alle at implementere og Open XML er, i overgangsperioden væk fra de binære formater - en overgangsperiode som sandsynligvis vil strække sig over mange år –, i stand til at repræsentere de milliarder af eksisterende dokumenter, som allerede findes i de binære formater i dag.

Kun Open XML scenariet, har også nogle andre klare fordele i forhold til kun ODF sceniaret. Mest indlysende gør det sig gældende, at Open XML i praksis er et superset af ODF. Med andre ord, er Open XML langt bedre i stand til at dække funktionalitetsbehovet for både Microsoft Office såvel som i andre programmer, hvorimod ODF (som i praksis er et subset af Open XML) ikke er i stand til at dække funktionalitetsbehovet i forhold til Microsoft Office og sådan set heller ikke fuldt i stand til at dække funktionsbehovet i andre programpakker, som redegjort for i part 2 af denne blog føljeton.

Rigtig mange kontorprogrammer har allerede implementeret Open XML, men jf. at formatet er nyt (nøjagtigt lige som det gør sig gældende for ODF) er status pt. den, at kontorpakker fra andre end Microsoft, fortsat understøtte de binære formater bedre end programmerne til dato understøtter Open XML. Dette vil med al sandsynlighed ændre sig med tiden, som en naturlig del af en modningsproces inden for området for åbne dokumentformater, men lige nu er der fortsat lidt vej at gå.

Paradoksalt nok betyder valget af kun Open XML scenariet altså på kort sigt, at brugerne af andre programmer end Microsoft Office i en periode ville blive dårligere stillet end hvis man ingen standard havde for området. Årsagen er, som sagt, at brugere af andre programmer end Microsoft Office allerede har en ganske god interoperabilitet ved hjælp af de binære formater, og at det vil tage noget tid før programmernes understøttelse af Open XML vil nå samme niveau eller bedre, hvilket også er bekræftet af IT og Telestyrelsen, i en undersøgende fra efteråret 2007.

Som et eksempel på understøttelsen af dokumentformater i andre kontorpakker end Microsoft Office, kan vi se på OpenOffice’s understøttelsen af henholdsvis Open XML og de binære formater.

I OpenOffice version 3.0 (forventes frigivet i september 2008) vil der være understøttelse af Open XML i OpenOffice 3.0, men denne understøttelse vil være begrænset til kun at kunne læse, men ikke skrive, Open XML dokumenter. OpenOffice har til sammenligning længe været fint i stand til at læse og skrive filer i de binære formater.

Konkurrencen

Konkurrencemæssigt tilvejebringer kun Open XML scenariet på længere sigt et bedre fundament end kun ODF scenariet gør det. Det gør Open XML fordi Open XML er et rigere format, som er i stand til at dække behovet på tværs af kontorprogrammer og platforme bedre end ODF er det. Derfor er Open XML også et bedre format til at tilvejebringe interoperabilitet på tværs af kontorpakker fra forskellige leverandører på forskellige platforme. På kort sigt er kun Open XML scenariet dog begrænset af modenheden i marked blandt dem som skal implementere standarderen. Den samme problemstilling omkring modenhed gør sig dog også gælder for ODF.

Spørgsmålet omkring modenhed har først og fremmest noget at gøre med implementering. Derimod er spørgsmålet omkring tilgængelige versioner af langt mere underordnet karakter i forhold til den praktiske virkelighed.

Analysen ovenfor er således rigeligt dækkende for både ECMA-376 (som er den nuværende udgave af Open XML), og for ISO/IEC udgaven af Open XML, som i skrevne stund ikke er frigivet endnu, samt for ODF version 1.1, som i øvrigt ikke er en ISO/IEC standard.

ODF 1.1 er den mest anvendte ODF version i dag, selvom den ikke er ISO/IEC godkendt. Det er kun ODF 1.0 som er ISO/IEC godkendt og denne version 1.0 af ODF indeholder f.eks. ikke væsentlig tilgængeligheds funktionalitet etc.

Jeg har skrevet mere uddybende om netop disse spørgsmål vedrørende version af Open XML og ODF her.

Øvrige indlæg om dette emne:

1. Indledning 
2. Det betyder ODF scenariet i praksis 
3. Det betyder ODF scenariet for konkurrencen 
4. Det betyder Open XML scenariet i praksis og for konkurrence (dette indlæg)
5. Det betyder både/og scenariet i praksis
6. Det betyder både/og scenariet for konkurrencen
7. Konklusion