[Fortsættelsen af part 1, part 2, part 3, part 4, part 5 og part 6]

På samme måde som Microsoft Word allerede i dag skærmer mig fra Open XML formatet, mens jeg skriver dette indlæg, så kan vi naturligvis også bruge software til at skærme brugerne fra dokumentformater. Det kan vi på kort sigt gøre ved hjælp af konvertere og vi kan på den længere bane tage skridtet videre og gøre det ved hjælp af indbygget understøttelsen af de åbne dokumentformater dirkte i kontorpakkerne (se part 5 og part 6).

Microsoft har allerede været ude og give sit entydige tilsagn til at understøttelse ODF direkte i Microsoft Office. Microsoft understøtter, som bekendt, allerede Open XML. Derved tyder meget således på at Microsoft Office bliver den første leverandør af en kontorpakke med fuld understøttelse af både ODF og Open XML. Hvad gør de andre leverandører?

Store internationale virksomheder som IBM, SUN og ORACLE etc. har naturligvis de ressourcer der skal til for at understøtte både ODF og Open XML, på samme måde som de allerede understøtter mange andre formater i dag - inklusive de binære formater, som der allerede har været understøttelse af i f.eks. OpenOffice længe. Det er klart at det tager tid at implementere et dokumentformat, men der kan ikke være nogen tvivl om at ressourcer findes. Spørgsmålet er derfor udelukkende om viljen er der?

Det er ingen hemmelig at specielt IBM, SUN og ORACLE alle har kæmpet hårdt for at Open XML ikke skulle blive en ISO/IEC standard. Jf. at IBM, SUN og ORACLE allerede understøtter mange dokumentformater i deres programmer, er deres modstand næppe drevet af et ønske om at spare implementeringsomkostninger til understøttelse af Open XML. Mere sandsynligt er det at deres interesser for at udelukke Open XML, til fordel for ODF, er drevet af et ønske om at gavner deres egen forretning (se part 2 og part 3).

Det er en kold og kynisk beregning, som ligger bag, og den ignorer fuldstændig de mange økonomiske og praktiske omkostning som bestræbelserne, hvis de lykkes, vil have for den offentlige sektor, de offentlige ansatte og samfundet som helhed, samt den indlysende ulempe der er ved at have et samfund, hvor det offentlige isolerer sig fra hvad borgerne og den private sektor forventes af gøre.

Sagen bliver hele tiden vendt, drejet og sat på hovedet i et forsøg på at skjule den konkurrencedagsorden som ligger bag. Faktum er at konkurrencemæssigt handler sagen ikke om konkurrence mellem ét dokumentformet kontra ét andet. Der findes ikke mere konkurrence mellem åbne dokumentformater end der findes mellem f.eks. digitale billedformater eller digital lyd formater. Der findes derimod et marked for kontorprogrammer og i det marked blev barriererne vedrørende dokumentformater reelt fjernet for længe siden. Disse barrierer blev fjernet da alle kontorpakker fra alle leverandører fik adgang til de binære dokumentformater og blev cementeret da Microsoft lagde fremtidens åbne XML baseret format, Open XML, over til ECMA International i 2005.

Det er derfor tid for modstanderne af Open XML at pakke retorikken sammen og i stedet tage værktøjskassen frem og arbejde på at løse problemstillingerne i praksis ved at implementere Open XML og andre formater direkte i deres programmer. Nøjagtig som Microsoft er i gang med implementere ODF. Konkurrence på marked skabes gennem innovative og bedre produkter og ikke ved at forsøge at skabe en kunstig regulering af et velfungerende marked, til fordel for et sæt internationale mastodonter, frem for andre.

Endeligt er det er værd at reflektere en smule over om de store mængde politisk bevågenhed som spørgsmålet omkring dokumentformater får fra f.eks. Morten Messerschmidt (DF) og Morten Helweg (R). Kan det virkelig passe at der er en balance mellem den energi som bruges på dette spørgsmål ,og den gevinst som indsatsen har for det danske samfund? Kan det virkelig være rigtigt at Danmarks it-fremtid skal findes i debatten om åbne dokumentformater? Næppe.

Spørgsmålet omkring dokumentformater er måske relevant for Microsoft, IBM, SUN, ORACLE etc., men det er derimod ikke særlig relevant for Danmark. Omkostningerne til en Microsoft Office licens ligger i gennemsnit i omegnen af 5 kroner om dagen for en offentlig medarbejder, hvilket sandsynligvis er mindre end hvad der gennemsnitlig bruges på kaffe hver dag for den samme medarbejder.

Potentialet for at opnå en bedre borgerservice og diverse besparelser ved anvendelse af it er langt mere vidtrækkende. Bare tænk på potentialet for samfundet i forhold til f.eks. implementering af velfungerende elektroniske patient-journaler på tværs af landet, eller elektronisk og automatiseret udveksling af struktureret data på tværs af alle offentlige enheder, eller besparelserne ved at man sætter strøm til hele indkøbsprocessen til det offentlige (ikke blot den elektroniske faktura) etc. Disse områder dækker over et mange mia. potentiale. Hvorfor handler den politiske it-debat ikke i samme omfang om disse områder?

Kan det virkelig være rigtigt at vores politikere er så berøringsangste overfor de virkelig vigtige spørgsmål, at de ikke tør involvere sig aktivt i en offentlige debat omkring realiseringen af de helt store gevinster ved anvendelse af it, men i stedet foretrækker at tale om symbolpolitiske emner, så som hvilke dokumentformater det offentlige skal anvende eller om forretningsmodellen skal hedde Open Source eller ej? Politisk er det naturligvis ganske ufarligt at tale om dokumentformater og Open Source, specielt så længe det bliver ved snakken, men samtidig forpasser vi chancen for at gør en egentlig forskel ved at bruge it til at skabe grundlæggende værdi for samfundet og vores fælles fremtid.

Øvrige indlæg om dette emne:

1. Indledning
2. Det betyder ODF scenariet i praksis
3. Det betyder ODF scenariet for konkurrencen
4. Det betyder Open XML scenariet i praksis og for konkurrence
5. Det betyder både/og scenariet i praksis 
6. Det betyder både/og scenariet for konkurrencen 
7. Konklusion (dette indlæg)