OpenOffice 3.0 beta understøtter Open XML

Jeg har tidligere skrevet om understøttelse af Open XML i OpenOffice 3.0. Nu er den første beta version af OpenOffice tilgængelig og denne version af OpenOffice kan bl.a. også læse Open XML.

Denne beta version af OpenOffice 3.0 er naturligvis kun første skridt på vejen, og selvom jeg endnu ikke har haft mulighed for at teste OpenOffice 3.0 beta, vil jeg umiddelbart forvente at noget virker mens andet ikke gør det. Jeg er dog ikke et øjeblik i tvivl om at OpenOffice (med bl.a. SUN og IBM i ryggen) nok på sigt skal få styr på implementeringen og understøttelsen af Open XML, for når alt kommer til alt så er Open XML, lige som ODF, blot en specifikation, med andre ord, et (langt) dokument som beskriver hvorledes man opbevarer tekstbehandlingsdokumenter, regneark og præsentationsdokumenter i XML.

OpenOffice 3.0 understøtter i øvrigt også ODF 1.2, som er den kommende og endnu ikke frigivne version af ODF. ODF version 1.2 udarbejdes af OASIS og er ikke pt. en ISO standard (kun ODF 1.0 er en ISO standard), men jeg håber at OASIS snart vil overlevere ODF 1.2 til ISO, såvel som overlade den fremtidige udvikling af ODF til ISO/IEC (lige som ECMA International har overleveret Open XML til ISO/IEC), således at både Open XML og ODF for fremtiden kan blive vedligeholdt og udviklet i det samme internationale forum.

Posted on 08-05-2008 22:02:56 by jasper

Permalink | Kommentarer (0) | Post RSSRSS comment feed | Add to Technorati Favorites |

Categories: Dokumentformater | ECMA | ISO | ODF | Open source | Open XML | OpenOffice | Åbne Standarder

Har i øjeblikket 4.7 point givet af 6 læsere

  • Currently 4,666667/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Performancing Metrics Blog Statistics

Kommentarerne er lukkede