Hvilken toneart beskriver bedst hvad Morten Kjærsgaard (Formand for OSL, der tæller medlemmer som IBM, Oracle og Sun) mener om Open XML og ISO-processen?
Hvis man lytter til Mortens udtalelser fra ISO-afstemningen i september 2007, eller på udtalelserne umiddelbart inden BRM i Geneve og så nu her ugen efter BRM, danner der sig umiddelbart en kakofoni af holdninger og opfattelser af processen. Nuvel, det er en kompliceret proces, men OSL er trods alt medlem af udvalget, som behandler Open XML i Danmark, og OSL udtaler sig også gerne tit og ofte om ISO-processen og derfor må man vel også antage at OSL har sat sig ind i sagen. Eller hvad?
Lad mig give nogle eksempler:
Efter den første afstemning i september 2007, hvor den danske komité valgte at stemme ”Nej med kommentarer”, spiller Morten Kjærsgaard og OSL orkestret en positiv melodi om både Dansk Standard og ISO-processen generelt. Tonen er i dur:
Jeg synes det er meget flot, at Dansk Standard har fulgt sin egen procedure frem for bare at stemme om resultatet som i Sverige, hvor musklerne jo ville have haft en altafgørende betydning. Tilliden til Dansk Standard er virkelig blevet styrket efter dette her," siger Morten Kjærsgaard efter weekendens beslutning i Dansk Standard.
Kilde: Open source-folk jubler efter dansk OOXML-nederlag – Computerworld, den 3. september 2007
For et par uger side, og umiddelbart inden det netop afholdte BRM i Geneve, hvor Open XML specifikationen skulle behandles og forbedres yderligere, er tonen derimod slået over i mol og OSL orkestret spiller nu en trist melodi om hvorledes hele processen tilsyneladende er helt hen i vejret (og hele tiden har været det?):
Hele processen er helt hen i vejret. At anvende en fast track-proces i forhold til OOXML er helt forkert. Det er en proces, man kan anvende, når man har standarder, der allerede findes på markedet og har en vis modenhed, som blot skal knæsættes, men her har vi en standard, der er umoden og uklar, og som ikke er i udbredt anvendelse. En sådan standard skal ikke gennem et fast track-forløb, men bør behandles stille og roligt, som det sker med andre nye standarder,” siger han.
Kilde: Advarer mod skødesløs OOXML-behandling – Version2, den 22. februar 2008
Man kan desuden få den fornemmelse at nogen må have glemt et stykke tyggegummi på metronomen for der er også noget helt galt med timingen i denne melodi. At der er tale om en fast-track proces er der nemlig på ingen måder ikke noget nyt i, men er derimod et faktum som har været kendt siden december 2006!
Her efter BRM mødet i Geneve synes der at være tale om, at noget af orkesteret spiller i mol mens andre dele spiller i dur. På den ene side siger Morten, at han indtil videre synes, at processen har været meget seriøs (ligesom i september 2007), men på den anden side er OSL nu blevet utilfreds med Dansk Standard:
”OSL-formanden (Morten Kjærsgaard) undrer sig over, hvad han oplever som et skift i sagsbehandlingen af OOXML-spørgsmålet, som han ellers har været meget tilfreds med. ”Jeg synes det er ærgerligt, for jeg synes, at processen ind til nu har været meget seriøs, men jeg har svært ved at se, hvad OSL skal i Dansk Standard, hvis vi ikke skal sagsbehandle det her korrekt”, siger Morten Kjærsgaard.
Kilde: OSL: OOXML er langtfra godkendt – Version2, den 4. marts 2008
Jeg opfatter mig selv om et musikalsk menneske med en bred musik smag, men det ændrer naturligvis ikke på at mine ører ligesom Mortens, vil jeg antage, synes bedre om nogle melodier end andre. Alligevel er det påfaldende, hvorledes Morten og OSL’s opfattelse af ISO-processen synes at hænge uløseligt sammen med de henholdsvis positive og negative udmeldinger, der kommer fra ISO/IEC. Resultatet lyder, i mine ører, som en ganske underlig melodi. En melodi som ikke rigtig hænger sammen, men måske bedre kan beskrives som en kakofoni og et forsøg på at overdøve, fremfør et forsøg på at skabe løsninger og gode interessant harmonier.
Men, på den anden side, er det måske bare er mit genhør den er galt med og måske jeg blot ikke forstår kompleksiteten og musik-æstetikken i OSL og Mortens komposition. Og, måske hele miseren kan løses med et ganske enkelt spørgsmål:
Hvad mener du og OSL egentlig, Morten?